The blog of Maria

This blog is about Maria Rose and her life in Spain. She decided to leave Denmark and all her friends, because she wanted to live with her sweet boyfriend Marcelo. Because everybody will miss her very much, she has to write on this blog once a week. That's the deal for leaving DK!

fredag, april 20, 2007

Fuld af sommer og glæde

Hej hej allesammen
Så var der alligevel lidt tid til at skrive her.... der er jo sket så meget i det sidste stykke tid....
Mine forældre tog jo hjem i sidste uge efter en umiddelbart vellykket, dog dramatisk tur. Vi blev jo berøvet og rosita kidnappet, efter at have været på paradistur på den sydlige del af øen.






Da vi kom tilbage til vores bil, var der et vindue, som var slået i stykker og mobiltelefon. Det lykkedes os dog alligevel at komme hjem igen og klare os igennem de sidste dage uden den lille rosita(R.I.P)... (men SÅ skønt med lidt ro i bilen!!!)
Nu er de som sagt taget hjem igen og min kære fader har fået skaffet sig en erstatning. Mød Risotto:
Ellers er jeg jo kommet godt igang med mit nye arbejde og jeg nyder at være tilbage i det pædagogiske. Ungerne jeg har med at gøre, kan være ret stride, men det ville jo være kedeligt, hvis de ikke var! Samtidig er min arbejdskollega så fa... dygtig og har et super godt tag på dem. Jeg føler virkelig, at jeg lære noget nyt hver dag og det er en skøn, skøn følelse.

OG... så er jeg jo begyndt at tage KØREKORT!!! Endelig skal bedstemor rose lære at køre bil:-) Juhuuuu, bliver jo den vildeste brian med høj musik fra bagenden og hånddunk på taget (Hvis jeg kan nå... der er så mange biler, hvor jeg ikke kan!)

Sidste ting, inden jeg smutter ud i solen, så skal marcelo og jeg endelig på stranden i morgen!! Vi har jo toppet de 30 grader de sidste par dage, så det er bare ud og få lidt farve på ostedællerne:-)

Hav det godt så længe

mandag, april 02, 2007

mor og far på besøg

Så er mor og far kommet på besøg og det har været rigtig dejligt at se dem. Der bliver powerturistet på fuld skrue igen, spist en masse lækker mad, drukket et par liter vin om dagen og spillet kort.
Far har selvfølgelig også lejet den største potensforlænger af en bil, som ud over at være svær at parkere også allerede har fået et par knubs af de små og mange gange svært tilgængelige bjergveje. Derudover han han taget "Rosita" med, som er hans nye GPRS-kæreste. Hun snakker hele tiden og er konstant forkert på den, da hendes kort ikke er opdateret inden for, hvad der virker som, 10 år...... Men trods de mange skænderier vi har med den stakkels rosita, kommer vi da rundt og får set det vi skal og lidt mere til.
I får lige et par billeder med på vejen. -Desværre er der forløbig ikke billeder af bilen... eller rosita...